Siden 2016 har der været et generelt fald i antallet af p-pillebrugere. Hos den helt unge målgruppe holder man dog stadig i høj grad fast i præventionsmidlet.
Flere og flere dropper p-pillen, men teenagere rider ikke med på bølgen. I hvert fald ikke i samme hastighed.
For mens andelen af p-pillebrugere mellem 18 og 44 år er faldet med 30 procent siden 2016, gælder det samme kun for 15 procent af brugere under 18. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
“Når mange kvinder tager p-piller, er det jo fordi, de mener, at gevinsterne opvejer bivirkningerne. Det, som er vores bekymring, er, at der ikke rigtigt er opmærksomhed på, at lige præcis teenagere er særligt følsomme. Det er de, fordi det er omkring samme tidspunkt i deres liv, hvor de selv begynder at producere kønshormoner,” fortæller Øjvind Lidegaard, professor i gynækologi og obstetrik og overlæge på Rigshospitalet.
Han også en af forfatterne et stort registerstudie fra 2016. Studiet har vist, at der er en forhøjet risiko for depression eller at man får brug for antidepressiv medicin, hvis man bruger p-piller.
Efter udgivelsen af registerstudiet, der fik massiv mediedækning, er det samlede antal af p-pillebrugere faldet drastisk. Men helt så drastisk ser billedet altså ikke ud, når man ser isoleret på førstegangsvælgere af prævention. De foretrækker nemlig stadig p-pillen, selv om det også er dem, der har den største relative risiko for at blive ramt af de psykiske bivirkninger.
FAKTABOKS
Registerstudiet “Association of Hormonal Contraception With Depression” er det største registerstudie om hormonel prævention i verden.
Studiet har sammenholdt data fra både landspatient- og lægemiddelstatistikregisteret for 1 million danske kvinder.
Studiet dokumenterede, at risikoen for en depression øges, når man starter på p-piller. Det samme gælder ved brug af hormonspiral og minipiller. Faktaboks slut.
Egentlig er det sådan, at basisrisikoen for at få en depression stiger med alderen i en lineær kurve, uanset om man er på p-piller eller ej. Men specifikt hos teenagepiger – i modsætning til teenagedrenge – er der, hvad man kunne kalde for en “bule“ opad i den kurve. Basisrisikoen for at udvikle en depression er altså højere, når man er kvinde og mellem 15 og 19 år.
Føjer man p-piller til ligningen, fordobles den relative risiko for at udvikle en depression eller bruge antidepressiv medicin.
Selv om det er “tankevækkende,” at teenagepiger fordobler den risiko, når de starter på p-piller, understreger Øjvind Lidegaard, at man bør være opmærksom på hele regnestykket.
“Det er vigtigt, når man formidler det budskab, at man lige husker at gøre opmærksom på, at udgangspunktet altså er 1,5 procent som øges til 3 procent. Det betyder, at 97 procent af dem, der anvender p-piller, ikke er registreret med en depression.”
Kønshormoner og teenagehjerner
En menstruationscyklus på cirka 28 dage indebærer i sig selv en hel del hormonelle udsving. Første uge er der selve menstruationen og et lavt hormon- og energiniveau. Anden uge indeholder masser af energi og stigende østrogen- niveau. Tredje uge, efter ægløsning, begynder stigningen i progesteron og man får et skrantende energiniveau igen. Til sidst, i den fjerde uge, falder både østrogen og progesteron med – for nogle – præmenstruelt syndrom som resultat
Og det er den korte version.
Derfor undrer det heller ikke Øjvind Lidegaard, at teenagere, hvis kroppe lige er begyndt at producere kønshormoner, risikerer at blive påvirket ekstraordinært.
“Det kan i sig selv være en udfordring for kvinder, at deres hormoner svinger så meget i løbet af en menstruationscyklus, men hvis du så oveni de svingninger, der i forvejen forekommer, tilfører kunstige kønshormoner, kan det for nogle godt indebære en betydelig påvirkning af deres humør og depressionsudvikling,” siger han og fortsætter:
“Selv om 80 pct af kvinder, der spiser p-piller siger, at “Jamen vi kan ikke mærke noget på vores humør”, så er det altså ikke det samme, som at de 20 pct, der siger, at de kan mærke en ændring, simulerer det. Det gør de ikke. Og det er jo heller ikke for sjovs skyld, at man går ned og indløser en recept på antidepressiv medicin. Det gør man, fordi man har det mentalt dårligt.”
FAKTABOKS:
Depression er almindelig og rammer ca. 15 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt i livet.
Depression kan gøre, at du føler dig irritabel, ude af stand til at sove, tappet for energi og håbløs.
10 pct. af danske kvinder bruger antidepressiv medicin.
Omkring en tredjedel af alle med depression får ikke stillet diagnosen og får derfor ikke behandling. Kilder: Sundhed.dk, Øjvind Lidegaard
Læger bør handle på deres viden
En anden, der også har beskæftiget sig med hormonel prævention til unge, er læge Helle Krogh. Hun har blandt andet arbejdet på en psykiatrisk afdeling og som praktiserende læge, hvor hun har ordineret hormonel prævention.
Hun er medstifter af Normkritiske Læger, hvor hun sammen med en kollega forsøger at gøre op med diskrimination i sundhedsfaget.
Hun vil ikke gå så langt som at sige, at der er et problem med hverken mængden eller kvaliteten af de oplysninger, unge får, når de er til konsultation for at få en recept på p-piller, men understreger dog, at oplysning er essentiel, når henvendelsen sker.
“Det er jo primært unge kvinder, som er i risiko for at opleve de her bivirkninger. Og det synes jeg er rigtig vigtigt at oplyse om. Det er det tidspunkt, hvor det er relevant at starte på prævention, og der er i forvejen lige nu stor mistrivsel blandt unge, især kvinder,” siger hun.
Folkevandringen fra p-pillerne er mest for de ældre
Mens p-pillen stadig er det foretrukne præventionsmiddel for unge, tyer stadigt flere ældre kvinder til hormonspiralen. Og populariteten overrasker ikke professor i gynækologi og obstetrik Øjvind Lidegaard.
“Det især er de +30-årige, som nu skifter til hormonspiral,” siger han.
Men man skal ikke tro, at man undgår risikoen for både blodpropper og psykiske bivirkninger ved brug af hormonspiralen. For selv om risikoen for blodpropper her forsvinder, er der omvendt en lidt større risiko for psykiske bivirkninger – også selv om brugerne af hormonspiralen gennemsnitligt er ældre.
“Det var lidt af en overraskelse for os, fordi der er jo en myte, der hedder, at når man får en hormonspiral, så virker den kun nede i livmoderen, hvor den bliver sat op,” siger Øjvind Lidegaard og henviser til konklusionerne fra registerstudiet i 2016.
Det skyldes, at hormonspiralen kun indeholder gestagen og ikke både østrogen og gestagen som p-pillen. Derfor mangler spiralen noget til delvis at ophæve gestagenets – ofte negative – virkning på humøret.
“Blodproprisikoen hos de helt unge piger er meget lav i forvejen i forhold til p-piller – selv om den så øges 2 eller 3 gange afhængigt af, hvilken p-pille, de spiser, er det stadig en lav risiko,” siger han.
Netop risikoen for blodpropper indfinder sig hurtigt fra den første pille er indtaget og afhænger meget af, hvilken generation af p-piller, der er tale om. Den risiko forsvinder igen, når man stopper på p-pillerne.
Derimod er risikoen for at udvikle en depression nogenlunde den samme både for 1., 2., 3., og 4.generations-p-piller. Problemet er, at har man først udviklet en depression, forsvinder den ikke af sig selv, bare fordi man holder op med at tage p-piller, fortæller Øjvind Lidegaard.
“Depressioner kan jo være langvarige. Men det er klart, at hvis man udvikler en depression i forbindelse med p-pillebrug, så er det jo klogt at tage pause under alle omstændigheder. Og så er chancen for, at depressionen fortager sig større, end hvis man bare fortsætter med at bruge det produkt, der har udløst det.”
Langt de fleste danske kvinder stifter bekendtskab med spørgsmålet om hormonel prævention i løbet af deres liv, men både beslutningsgrundlag og oplevelser er vidt forskellige.
P-pillen har i årtier været det mest populære præventionsmiddel i Danmark. Og selv om folkevandringen mod andre hormonelle præventionsformer er tiltaget de senere år, er p-pillen stadig populær – især blandt førstegangsvælgere af prævention: teenagere.
Men hvad sker der egentlig, når unge kvinder har en samtale med deres læge om hormonel prævention? Hvad fortæller lægen? Og hvad har de selv af spørgsmål, behov eller bekymringer?
Herunder fortæller 11 kvinder om deres rejse med p-pillen. Om årsagerne til at de startede, stoppede eller forblev på pillen. Og om deres møde med sundhedsvæsenet og de oplysninger, de har fået forud for deres beslutning.
Sådan gjorde vi
Alle kvinder er fundet gennem opslag på sociale medier. Ingen af kvinderne, der har henvendt sig med ønske om at medvirke, er blevet frasorteret. Formålet er at lade deres historier – både de gode, knapt så gode og dem indimellem – være vidnesbyrd på, hvordan det at være på p-piller kan se ud.
Alle er blevet interviewet telefonisk og har fået stillet samme spørgsmål. Hvert enkelt interview er kogt ned til en kort beretningi rent citat. Det er deres historie fortalt til os.
Beretningerne er forsøgt foreholdt til Dansk Selskab for Almen Medicin, som ikke har ønsket at medvirke på grund af manglende ressourcer.
Signe Weinreich, 18 år, gymnasieelev
Foto: Privatfoto
Fortalt til Josephine Falck Barfod
“Jeg startede på p-piller i juni i år. Til at starte med henvendte jeg mig til lægen, fordi jeg havde en kæreste. Men det handlede også om, at jeg gerne ville have mere regelmæssig menstruation og færre menstruationssmerter. Og så er tanken om, at man er safe jo også meget rar.
Egentlig ville jeg gerne have en spiral, fordi jeg havde hørt, at der var færre hormoner. Men lægen ville klart anbefale, at unge piger fik p-piller, og man stoler jo meget på, hvad sin læge siger. Så blev jeg overbevist om, at det var smart.
Til samtalen blev de psykiske bivirkninger ved p-piller slet ikke nævnt i lige så høj grad som de fysiske.
Det var meget overfladisk. Hun sagde, at jeg skulle være opmærksom på, at hvis jeg kunne mærke, at jeg pludselig blev meget ked af det eller blev påvirket, så skulle jeg holde øje med det, men det var ikke noget, hun gik helt vildt meget i dybden med.
Hun afviste bare, at jeg skulle på spiral og så begyndte hun at tale om p-piller. Efter jeg er startet på p-piller, kan jeg mærke, at det er nemmere for mig nu at blive ked af det. Jeg har tænkt, om jeg skulle prøve at stoppe for at se, om det hjælper. Også fordi jeg ikke har fast partner lige nu, så giver måske mening at teste det af.
Jeg læste hurtigt indlægssedlen, da jeg startede, men jeg læste den ikke megagrundigt igennem. Jeg kan ikke huske, om jeg så noget med psykiske bivirkninger. Det er jeg ikke sikker på.
Der var mest fokus på det med blodpropper. Det andet har i hvert fald ikke sprunget mig i øjnene.”
Victoria Magrethe Reinecke, 19 år, gymnasieelev
Foto: Privatfoto
Fortalt til Josephine Falck Barfod
“Jeg startede på p-piller for to år siden, og jeg er stadig på dem i dag. Det handlede egentlig om, at min læge troede, jeg havde pco, og henviste mig derfor til en gynækolog. Jeg havde heldigvis ikke pco, men jeg døjer med øget hårvækst, hvilket p-pillerne afhjælper.
Dialogen med gynækologen gik rigtig fint. Der blev nævnt, at man kunne blive depressiv og mere angst ved start på p-piller, så det skulle jeg være opmærksom på. Så de typiske bivirkninger på medicin, der går ind og påvirker hormoner.
P-pillerne har fungeret rigtig fint. Jeg har ikke oplevet nogle af bivirkningerne. Jeg havde angst i forvejen, men det tror jeg ikke, har noget med det at gøre. Derfor tænker jeg også at blive ved med at tage dem.
Jeg har ikke læst indlægssedlen på mine p-piller for nylig, men det gjorde jeg, da jeg startede på dem.”
Mathilde Reinecke, 29 år, arbejder som museumskostode og arkivassistent.
Foto: Privatfoto
Fortalt til Josephine Falck Barfod
“Jeg startede på p-piller som 17-årig, fordi jeg havde fået en fast kæreste og gerne ville undgå kondom. Jeg har egentlig været på dem lige siden udover ved mine to graviditeter. Men hurtigt efter jeg havde født, startede jeg op på pillerne igen.
Senest havde jeg en snak om prævention for mindre end et år siden. Det var en undersøgelse, man får, efter man har født, hvor man bliver undersøgt, og spurgt om man vil på prævention igen, hvor at jeg så siger, at jeg bare skal på det samme igen.
Lægen nævnte ikke noget med psykiske bivirkninger, men jeg bragte det heller ikke selv på banen, hvilket jeg da synes er en fejl, at det ikke blev nævnt til min samtale med lægen.
Jeg har ikke oplevet psykiske problemer med pillerne. Jeg har jo været af dem, og der kan man sige, at jeg har været hormonforstyrret på grund af min graviditet. Men jeg synes aldrig, at jeg har oplevet udsving.
Det har været en god oplevelse, og det er også derfor, jeg ikke har overvejet noget andet.
Alternativet er noget der binder en for flere år. Jeg synes ikke, det er nødvendigt med spiral. Jeg har læst indlægssedlen til mine p-piller, men det var vist kun delen om, hvor længe man er dækket, hvis har glemt en. Men jeg har ikke lagt mærke til, om der står noget om psykiske bivirkninger.
Men jeg er også et autoritetstro menneske, der stoler på, at hvis der er alvorlige bivirkninger, så fortæller lægen mig om det.”
Emma Brink, 25, studerende.
Foto: Privatfoto
Fortalt til Josephine Falck Barfod
“Jeg startede på p-piller som 13-årig, fordi jeg døjede med voldsomme menstruationssmerter, og jeg har egentlig været på dem ind til april 2021. Siden da har jeg ikke brugt nogen form for hormonel prævention.
Overvejelsen om at stoppe kom på baggrund af en artikel i Weekendavisen, som kom ind på de psykiske bivirkninger ved p-pillebrug. Derfor henvendte jeg mig til min læge.
Lægen havde også læst denne artikel. Og så sagde han, at der også havde været andre, der havde kontaktet ham efterfølgende med samme overvejelser. Han var meget ærlig omkring, at der er mange, der oplever de her bivirkninger.
Men jeg synes egentlig, at min læge var meget forstående for, at der er nogen, der oplever at blive påvirket psykisk i en negativ retning, når man bruger p-piller. Og ja, så var min læge også meget god til at komme med de muligheder, der så var i stedet for.
Hvis jeg kunne gå tilbage, ville jeg nok ikke have startet på p-pillerne til at starte med. I gymnasiet havde jeg da depressionslignende tilstande, men det er svært at vide, om det skyldes p-pillerne – det er jo spekulativt.
Jeg synes da, det er lidt voldsomt at anbefale helt unge piger at starte på hormoner for at håndtere menstruation. Jeg synes det er lidt underligt, at det har været så acceptabelt.
Men jeg har også mærket en klar forskel, efter jeg er stoppet på p-piller. Jeg har ikke været deprimeret siden. Og det er igen svært at sige, om det 100 procent kan tilskrives p-pillerne. Det kan skyldes meget andet.
Noget, jeg dog er mere sikker på, er, at jeg hurtigt har mærket en øget en større sexlyst. Nærmest med det samme. Og den er ikke aftagende. Det har egentlig bare været nice. Det var ikke noget jeg decideret døjede med, men jeg havde nogle gange nedsat sexlyst, så det er klart en positiv ændring.
Jeg har aldrig læst indlægssedlen til mine p-piller! Jeg ved ikke, om jeg nogensinde har læst en indlægsseddel til noget som helst.
Personligt synes jeg, at det var nemt at stoppe sidste år, fordi det er en anden tid, og fordi jeg er blevet ældre. For fem år siden havde jeg haft svært ved at stoppe. Da jeg var yngre, syntes jeg, at det var tabu at bede om kondom. Jeg tror der er mange, der forventer, at pigerne tager p-piller – især når man er helt ung.
I dag har jeg meget nemmere ved at smide en fyr ud, hvis han ikke vil bruge kondom end for nogle år siden.”
Karoline Bach Larsen, 29 år, studerende
Foto: Privatfoto
Fortalt til Josephine Falck Barfod
“Jeg startede på p-piller, da jeg var 19 år gammel. Det gjorde jeg, fordi jeg havde slemme menstruationssmerter. Efter et par år stoppede jeg med dem, fordi jeg ikke brød mig om at proppe mig selv med hormoner. Jeg prøvede derfor spiral, men det gjorde alt for ondt. Derfor hoppede jeg tilbage på p-pillerne, indtil sidste år, hvor jeg blev gravid imens jeg var på p-pillen.
Efter jeg fødte, havde jeg for nyligt en snak med min læge om at komme tilbage på prævention. Der blev der anbefalet p-piller.
Lægen kom slet ikke ind på de psykiske bivirkninger. Jeg overvejede spiral, men det anbefalede de ikke. De sagde, at hvis jeg overvejer at få børn inden for de næste 2 – 3 år, så anbefaler de ikke spiraler.
Generelt har jeg jo et lidt anstrengt forhold til p-pillen, fordi jeg blev gravid på den. Men det er, som om at der ikke er et godt alternativ.
Så er der jo kondom, men det skal min kæreste også være med på. Og hvis der var en p-pille til mænd, ville det heller ikke være en god løsning, for så skal han jo bare forgiftes.
Jeg læste indlægssedlen, dengang jeg startede. Og jeg husker ikke noget om psykiske bivirkninger, men det var også før 2016.”
Maya Anastasia Larsen, 20 år, studerende
Foto: Privatfoto
Fortalt til Hannah Vasconcellos
“Jeg startede på p-piller, da jeg var 15 år, fordi jeg havde en fast partner og ikke ville blive gravid.
For mig handlede det om, at ”Uha, jeg må ikke blive gravid, for jeg skal nå langt i livet. Jeg skal være ditten, dutten og datten og redde hele verden, så det at have et barn i en ung alder, det går ikke”. Jeg måtte for guds skyld ikke ende som i De unge mødre.
Til min konsultation spurgte min læge mig, om jeg havde nogen i familien med blodpropper, om jeg led af depression eller havde symptomer på psykisk sygdom, eller om nogen i min familie havde.
Hun kom ikke med nogle eksempler på, hvordan symptomerne på det kunne se ud. Jeg talte også med min mor, som sagde, at p-pillen er meget bedre, end den har været, så det skulle jeg ikke være bekymret over.
Mens jeg var på pillerne, havde jeg dage, hvor jeg vitterligt kunne svinge fuldstændigt ud af kurs. Jeg var enten træt, enormt trist eller helt vildt glad. Alle mine følelser var ude af proportioner, for jeg mærkede enten alt meget stærkere eller også mærkede jeg ingenting.
Jeg blev undersøgt for, om jeg var bipolar, men det var jeg ikke. Hvis jeg prøvede at tage en samtale om, at ”Gud, hvor er jeg egentlig trist, men jeg har ikke nogen årsag til at være trist, og jeg forstår det ikke” med mine forældre eller vejledere i skolen, blev det fejet meget væk som ”teenage-hormoner”.
Da jeg var 17, blev jeg behandlet for en depression, men jeg lavede aldrig koblingen mellem det og pillerne, for ved siden af var der jo også noget stress fra gymnasiet og helt basale ting ved at være teenager. Jeg kom først af p-pillen som 19-årig.
Mange i min omgangskreds brugte p-piller, og jeg havde ikke researchet på alle de hormonelle påvirkninger eller læst hele det massive ark med bivirkninger. Jeg tænkte ikke så meget over det, ud over at det var den bedste prævention i forhold til at have sex uden kondom, eller hvis kondomet sprang.
Jeg stolede meget på min læge, mine forældre og dem omkring mig, så da jeg startede på p-pillen, gjorde jeg det uden undren over: Hvad gør pillen egentlig? Hvad kan den? Og er der andre ting, den også går ind og regulerer? Det er først senere i livet, at jeg satte mig ned og læste om den og andres historier.
Det kan sagtens være, at det har været lidt selvforskyldt, men jeg synes, det er synd at pålægge mig hele ansvaret som 15-årig. Hvordan skulle jeg vide, om jeg ville risikere min psyke over at blive gravid? Jeg var for ung til at forstå, at der også kunne være konsekvenser ved at være på p-piller.”
Katrine Haugaard, 30 år, salgs- og markedsføringsansvarlig
Foto: Privatfoto
Fortalt til Hannah Vasconcellos
“Jeg var på p-piller i 15 år, og jeg startede, fordi jeg havde ekstremt mange menstruationssmerter med influenzalignende symptomer. Jeg var slet ikke seksuelt aktiv dengang, så jeg brugte dem ikke som prævention.
Med tiden gav p-pillerne mig en form for sikkerhed i forhold til præventionsdelen, og det var et super godt sikkerhedsnet at have. Der ligger bare et større pres på os piger, end der gør på drengene i den alder, hvor man begynder at være seksuelt aktiv.
Jeg tror ikke, jeg har været så meget i tvivl om, hvad der kunne være af fysiske bivirkninger, for dem har lægerne altid været meget klare omkring. Det kan godt være, det er helt vildt tosset, at man ikke selv har tænkt over, at p-pillerne også kunne påvirke en psykisk. Jeg har lidt meget af angst, og for et år siden havde jeg en periode på et halvt års tid, som var rigtig slem. Der skar jeg p-piller væk, fordi jeg ikke turde lade det være op til tilfældighederne, om noget påvirkede mig i en negativ retning.
Mine læger har jo godt vidst, at jeg havde nogle psykiske ting, som jeg kæmpede med, for det har jeg fortalt dem, men der er ligesom ikke blevet taget fat i: ”Hov, det kunne være, du skulle tænke over brugen af p-piller”. Det er aldrig blevet taget op i den forbindelse. Lægen har aldrig lavet den kobling, og til den årlige kontrol er jeg aldrig blevet spurgt om, hvordan jeg havde det mentalt. Det er selvfølgelig nødvendigt at monitorere blodtryk, når man propper p-piller i unge mennesker, men du får jo ikke en blodtryksmåling på din psyke.
Når jeg så kigger tilbage på det, tænker jeg: ”Hold kæft, mand. Hvorfor har jeg kun set på p-pillerne som noget, der har en fysisk indvirkning?” Det er da fuldstændig vanvittigt, at man tænker på hormoner som noget, der kun styrer kroppen og ikke ens psyke.
Men lige så snart det gik op for mig, at der faktisk kunne være en risiko for, at p-pillen kunne have en indvirkning på mit psykiske ve og vel, så røg den ud. Nu tænker jeg: Jeg kender jo slet ikke min krop uden p-piller. Jeg har ind til for nyligt aldrig haft en menstruation, jeg kan huske, uden p-piller. Jeg aner jo faktisk ikke, hvor lang min menstruation eller cyklus er. Det er jeg først ved at finde ud af nu. Og jeg er 30 år gammel.”
Nova Holmboe Ingemann, 20 år, studerende
Foto: Privatfoto
Fortalt til Hannah Vasconcellos
“Jeg har årsdag med p-pillen lige om lidt, for jeg startede, da jeg var 19. Jeg ville gerne på p-pillen, fordi jeg havde fået en kæreste, og det var både den sikreste og letteste præventionsform for os begge to.
Jeg er rædselsslagen for at blive gravid, og jeg går så meget op i retten til abort, men hvis jeg selv blev gravid og sad med et lille liv inden i mig, ved jeg simpelthen ikke, om jeg ville turde få en abort. Om jeg ville kunne få mig selv til det.
Da jeg var hos min læge, fik jeg taget mit blodtryk og blev spurgt ind til min familiehistorik omkring hjertestop, hjertesygdomme, blodpropper og andre sygdomme. Vi talte også om bivirkninger, og jeg fik at vide, at hvis jeg kunne mærke ændringer fysisk eller i min adfærd, så skulle jeg tale med min læge igen.
Jeg fik ikke at vide, hvordan de her adfærdsændringer kunne se ud i virkeligheden, men det havde jeg egentlig læst op på i forvejen. Og jeg tror sagtens, hvis jeg havde spurgt, at min læge kunne have forklaret det.
Jeg er megabange for, at der skal ske noget med min krop, så jeg læste op på p-pillerne, inden jeg startede. Slog bivirkninger op og læste hele den lange smøre i indlægssedlen. Der stod noget omkring depression og personlighedsforstyrrelse, men også om hjertestop, som vækkede min bekymring mest.
Jeg har nok gået rundt og været en smule paranoid omkring blodpropper, og hver gang jeg har været oppe at flyve, har jeg brugt et par tryksokker, fordi jeg har været så bange for at få en blodprop. Jeg har også flere gange været oppe hos min læge for at spørge: “Lyder mit hjerte underligt?”.
Jeg har ikke oplevet nogen stor forskel ved at være på p-piller. Det har fungeret rigtigt fint og lige efter bogen, og selv om jeg jo har hørt mange ting fra mine venner, der enten ikke kunne tåle dem eller har fået en depression, som først blev koblet til p-piller af en psykolog, føler jeg mig grundlæggende tryg i at være på p-piller. Der heldigt, jeg har verdens sødeste læge, som jeg kan snakke om det med.”
Valentina Puddu, 26 år, studerende
Foto: Privatfoto
Fortalt til Hannah Vasconcellos
“Jeg startede på p-piller, da jeg var 15 eller 16. Mine bedsteforældre på begge sider har haft blodpropper, og derfor fortalte min læge mig, at det ikke var så god en idé at tage p-piller, men at der var den her nye generations-p-pille, som man godt kunne tage, men jeg blev ikke rigtigt præsenteret for andre præventionsformer.
Efter, jeg havde været på p-pillerne i nogle måneder, havde jeg sindssygt voldsomme humørsvingninger. Jeg var ret meget i tvivl om, om det kunne have noget med pillerne at gøre, for normalt er jeg en sådan lidt svingende person. Jeg var også 15 år og teenager, og det er jo lige den alder.
Min læge rådede mig til at skifte over til nogle minipiller, hvor det i mindre grad burde have været en bivirkning, men det undrede mig, at de ikke var blevet præsenteret i første omgang, siden de indeholdt mindre hormon. Dem var jeg på on-off i flere år, men jeg oplevede også ret mange bivirkninger ved dem, blandt andet mega uren hud og humørsvingninger, som jeg synes, var megafrustrerende.
Det ændrede sig, da jeg stoppede, men i lange perioder har jeg haft kærester, og derfor har det ikke været en særlig fed mulighed ikke at være på hormonel prævention. Jeg var ret bange for at skulle blive uønsket gravid, men jeg nåede et punkt, hvor jeg bare var så vred over, at det skulle være mig, der skulle have det sådan for at forebygge eller undgå graviditet, så jeg kørte også efter kalendermetoden on-off i flere år, mens jeg samtidigt var stresset over ikke at føle, at jeg brugte sikker prævention.
Jeg har efterhånden været på både p-piller, minipiller af forskellige slags og haft en kobberspiral. Den vejledning, jeg har fået, siden jeg startede på hormonel prævention, har været vildt frustrerende. Jeg begyndte at gå i indlægssedler og få min viden derigennem for et år siden Det var overhovedet ikke noget, jeg gjorde, da jeg var yngre. Der lyttede jeg kun til, hvad min læge sagde, men lægerne har ikke italesat, hvad der kunne være af psykiske bivirkninger, og hvad risikoen er for dem. Ikke på noget tidspunkt.
Jeg ser ikke, at der er særligt mange bedre alternativer til hormonel prævention, hvis overhovedet nogen. Det er vildt frustrerende, og det er noget, der fylder – og har fyldt – meget for mig. At jeg skal gå og nærmest forgifte min krop og have alle mulige bivirkninger, fordi jeg ikke ønsker at blive gravid. Men jeg ser ikke andre alternativer.”
Nina Risbjerg, 19 år, studerende
Foto: Privatfoto
Fortalt til Hannah Vasconcellos
“Jeg startede på p-piller, da jeg var omkring 16 år, fordi jeg gerne ville have et bedre overblik over min menstruation. Den var lidt uregelmæssig, og med p-piller kunne jeg styre den, så det handlede ikke rigtigt om, at det skulle være prævention. Jeg ville bare gerne have styr på min menstruation, og det har p-pillerne hjulpet med.
Da jeg var hos min læge, fik jeg forklaret, hvornår og hvordan man skulle tage pillen, lidt om bivirkningerne og hvad p-pillerne gør.
Jeg fik at vide, at man godt kunne mærke humørsvingninger, og at der var ting, som kunne ændre sig fysisk og psykisk. Jeg er et meget glemsomt menneske, så jeg spurgte til, hvad sker der, hvis jeg glemmer at tage en, men jeg spurgte ikke ind til selve bivirkningerne og den slags.
Jeg ved godt, at der er bivirkninger, men jeg kender ikke dem alle sammen. Jeg læste heller ikke hele indlægssedlen fra ende til anden, men af det jeg læste, var der ikke noget, jeg faldt over, som undrede mig eller som jeg ville undersøge nærmere.
Jeg ser det ikke som en ulempe i min hverdag at være på p-piller. Det er ikke noget, jeg går og tænker på eller stresser over. Når jeg har børstet tænder, sluger jeg min p-pille, og så er det det. Hvis lægen anbefaler det, så stoler jeg nok på, at der ikke er noget, der er helt galt. Det er okay at være på dem, og jeg vil ikke bytte det ud lige foreløbigt, i hvert fald.”
Camilla Fuglevig, 21 år, studerende
Foto: Privatfoto
Fortalt til Hannah Vasconcellos
“Jeg startede på p-piller, da jeg var 16 og gik i 1.g. I gymnasiet var jeg yngre end mange af mine veninder, og de var i forvejen på p-piller. Jeg kunne se, hvordan de kunne regulere deres menstruation, og det synes jeg var praktisk dengang, så jeg tænkte, at det var oplagt for mig at komme på dem også.
Da jeg var hos min læge for at få recepten, var det ikke noget, der blev stillet spørgsmålstegn ved. Det virkede lidt på hende, som om at: ”Det er jo logisk. Der sidder en 16-årig pige foran mig, så det skal hun da have lov til”. Der var ingen modstand, men jeg fik selvfølgelig målt mit blodtryk og blev spurgt ind til min generelle sundhed for at være sikker på, at det ikke var farligt for mig.
Jeg fik en systematisk gennemgang af, hvordan man tager pillerne, men der blev ikke nævnt ret meget omkring psykiske bivirkninger. Kun, at jeg kunne opleve ”hormonelle forandringer” lige i starten, som om at min krop bare skulle tilpasse sig p-pillerne.
Alle processer i min krop blev helt vildt monotone. Jeg følte næsten, at jeg ikke var i stand til at have følelser. I ens teenage-år oplever man jo op- og nedture og humørsvingninger, men jeg havde aldrig rigtigt highs and lows. Det var altid bare lige i midten.
Jeg var jo kun 16, da jeg startede, så det var ikke noget, jeg var opmærksom på, og jeg blev ikke informeret om psykiske, langvarige bivirkninger. Jeg læste hele indlægssedlen, for jeg blev lidt forundret over, hvor stor den var, men det var ikke noget, jeg forholdt mig kritisk til. Måske var det lille, 16-årige mig, der ikke kunne risikovurdere, men der var ikke noget, der fik mig til at tænke en ekstra gang.
Det gik op for mig i 3.g, at jeg var startet på p-piller, mens min identitet knapt nok var færdigudviklet. Jeg var lige startet på gymnasiet og var stadig rundforvirret i mine teenageår, og tanken om, at jeg ikke vidste, hvem jeg var uden p-piller, blev afgørende for, at jeg stoppede. Var det generel teenageudvikling, eller var det rent faktisk p-pillerne, der havde en kæmpe indflydelse på min identitet og mentalitet?Jeg havde brug for svar på, hvem jeg var uden p-pillerne. Min tid på dem og de bivirkninger, jeg fik, har gjort mig meget skeptisk over for at putte kunstige hormoner i min krop. Det er ikke fordi, jeg har fået langvarige bivirkninger af det, men når jeg kigger tilbage, har det ikke været det værd. Det har været unødvendigt at putte min krop igennem det.”
Hverken hos lægen, på indlægssedler eller på myndighedernes sider kan man være sikker på at blive informeret om psykiske bivirkninger ved p-pillebrug. Dette på trods af, at disse bivirkninger har været dokumenteret siden 2016.
Unge personer under 20 år har dobbelt så stor risiko for at få en depressionsdiagnose eller ende på antidepressiv medicin som følge af p-pillebrug.
Det blev fastslået i et stort dansk registerstudie fra 2016. På trods af det er det i dag ikke sikkert, at man som bruger kan regne med at få denne information. Hverken hos sin praktiserende læge, på myndighedernes sider, eller hvis man læser p-pillernes indlægssedler.
Den manglende og uoverskuelige oplysning høster kritik fra flere eksperter, som mener, at oplysning om psykiske bivirkninger ved p-pillebrug bør optimeres over hele linjen for personer under 20 år.
FAKTABOKS
Registerstudiet “Association of Hormonal Contraception With Depression” er det største registerstudie om hormonel prævention i verden.
Studiet har sammenholdt data fra både landspatient- og lægemiddelstatistikregisteret for 1 million danske kvinder.
Studiet dokumenterede, at risikoen for en depression øges, når man starter på p-piller. Det samme gælder ved brug af hormonspiral og minipiller. Faktaboks slut
Ellen Christine Leth Løkkegaard er koordinerende Professor, overlæge, ph.d. ved Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Nordsjællands Hospital. Hun efterspørger en simpel platform, hvor unge kan danne sig et overblik over fordele og ulemper ved de forskellige præventionsformer.
“Det synes jeg egentlig Sundhedsstyrelsen burde gøre. Det er jo vigtigt, at målgruppen ved, hvad de risikerer.”
Sundhedsstyrelsen ønsker ikke at kommentere dette og henviser til Lægemiddelstyrelsen.
(Alt for) mange muligheder Som det ser ud lige nu, kan man som patient eller bruger danne sig overblik over p-pillers bivirkninger mange forskellige steder – men informationen om psykiske bivirkninger varierer meget fra sted til sted.
Læser man p-pillernes indlægssedler eller gør brug af Patienthåndbogen på sundhed.dk, får man at vide, at p-piller kan påvirke humøret, men der står ikke nødvendigvis noget om risiko for depression.
FAKTABOKS
Der findes mange steder med information om mulige bivirkninger ved brug af p-piller. Af de officielle kan man som bruger vælge imellem:
Sundhed.dk (Patient- og Lægehåndbogen) Udarbejdes af Lægeforeningen.
Medicin.dk (Bruger) Udarbejdes af Dansk Lægemiddel Information.
Lægemiddelstyrelsen Udarbejdes af Lægemiddelstyrelsen selv.
Indlægssedler i pilleæskerne
Udarbejdes af p-pilleproducenterne og god-kendes af de danske sundhedsmyndigheder.
Apoteket.dk Udarbejdes af Dansk Lægemiddel Information.
Faktaboks slut.
P-piller kan også slås op på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, på Medicin.dk og Apoteket.dk. Og her beskrives de psykiske bivirkninger også forskelligt alt efter, hvilken side man lander på.
Både Medicin.dk og Apoteket.dk har skrevet depression som en mulig bivirkning. Men går man ind på Lægemiddelstyrelsens side, står der ikke noget om psykiske bivirkninger.
Vi har foreholdt Lægemiddelstyrelsen til spørgsmålet om, hvorfor psykiske bivirkninger ikke fremgår af deres oplysninger. De henviser til, at p-pille brugere bør læse indlægssedlerne til deres medicin og ønsker ikke at kommentere yderligere.
P-pilleproducenternes interesse
Bayer, som producerer blandt andet p-pillen Yasmin til danske forbrugere, har ikke angivet depression som mulig bivirkning i dennes indlægsseddel. Det har de til gengæld i en anden p-pillevariant, Microgyn, selv om risikoen for psykiske bivirkninger er den samme, uanset type og generation p-pille.
Bayer Danmark er ikke vendt tilbage på spørgsmålet om, hvorfor oplysning vedrørende risiko for depression ikke er ensartet for deres produkter.
“Jeg har egentlig ikke selv forsøgt at slå indlægssedlerne op, men jeg tænker, at der har været et meget lille ønske om at tage registerstudiet fra 2016 til sig blandt p-pilleproducenter,” siger Ellen Løkkegaard.
Hun understreger dog samtidig, at indlægssedlerne jo er godkendt fra myndighedernes side.
Samme pointe kommer Helle Krogh fra Normkritiske Læger med. Helle Krogh har været læge i fem år, hvor hun blandt andet har arbejdet som almen praktiserende læge og på en psykiatrisk afdeling.
Sammen med en kollega stiftede hun Normkritiske Læger, som forsøger at gøre op med diskrimination i sundhedsfaget.
“Pillerne har jo været igennem klinisk kontrollerede studier, og disse studier er jo godkendt for, at medicinen kan komme ud på markedet. Men det virker underligt, at der er det samme i Yasmin og Microgyn, men at der står forskellige ting vedrørende psykiske bivirkninger i indlægssedlerne,” siger Helle Krogh.
De ordinerende bærer oplysningsbyrden Som beskrevet i artiklen “11 kvinder gør status over deres valg af p-piller,” er det langt fra alle, der rent faktisk læser indlægssedlen, når de får udskrevet deres p-piller. Især, hvis de begynder på prævention som teenagere.
“Jeg læste hurtigt indlægssedlen, da jeg startede, men jeg læste den ikke megagrundigt igennem. Jeg kan ikke huske, om jeg så noget med psykiske bivirkninger. Det er jeg ikke sikker på. Der var mest fokus på det med blodpropper. Det andet har i hvert fald ikke sprunget mig i øjnene,” fortæller Signe Weinreich, der opsøgte lægen angående præventionsformer i juni.
Derfor er det også vigtigt, at man informeres grundigt af sin læge, når man opsøger denne, hvis man overvejer hormonel prævention. Det synes Helle Krogh, som mener, at de praktiserende læger bærer en stor del af ansvaret for oplysning.
“Jeg synes, det er forkert, hvis det ikke generelt bliver italesat ude i almen praksis, hvor de fleste får det ordineret. Særligt fordi der i forvejen er stor mistrivsel for denne gruppe,” siger hun.
Samme holdning finder man hos Ellen Løkkegaard, som mener, at man burde holde meget bedre øje med psykiske bivirkninger, der kan opstå ved den udsatte målgruppe.
“Men jeg ved ikke, om jeg er repræsentativ for alle dem, der ordinerer P-piller til unge mennesker,” siger hun.
Hun forklarer, at hun i dag ikke på samme måde ordinerer p-piller til unge, der døjer med menstruationssmerter. Man skal have brug for pillen.
Ordinerer hun til de helt unge, er deres mødre typisk med, fortæller hun.
“Og hvis der er en mor med, så siger vi: ‘Hold lige øje med negative bivirkninger, og så kan vi snakke sammen igen’. Som ordinerende læge er det jo ikke farligt at sige. Det er jo ikke fordi, der ikke er andre muligheder,” siger hun.
Lyt til lægen eller lyt til mor? Mette Weinreich er mor til Signe Weinreich på 18. Som beskrevet i “11 kvinder gør status over deres valg af p-piller,” er Signe Weinreich på p-piller. Hun havde egentlig henvendt sig til lægen med et ønske om at få en spiral. Det blev blankt afvist, og siden juni i år har hun været på p-piller.
“Mit indtryk er, at hun fik meget lidt information – næsten ingen. Jeg havde opfordret hende til at få spiral, fordi jeg ved, at der er kommet nogle spiraler som bruges til unge piger. Men det lød som om, at lægen var ret gammeldags. Jeg blev ret overrasket over, at hun ikke var med på den, men foreslog p-piller med det samme. Det har jeg også talt med Signe om,” siger Mette Weinreich.
Hun ser sig selv som en forælder, der følger ret godt med, og som løbende snakker med sine børn om prævention. Hun er ikke sikker på, om andre forældre også snakker med deres børn om prævention og kritisk tilgang til lægen. Men hun synes, at forældre også har et ansvar i at få oplyst deres børn.
“Men man kan sige, når man er blevet 18 er det lidt svært, fordi så går man selv til lægen. Jeg taler jo med mine børn om, at man godt kan sige nej til det, lægen foreslår, men det er jo sin sag som 18-årig. Der skal man nok have lidt mere tro på sig selv”.
Helle Krogh fortæller, at hun ikke har kæmpet med at oplyse patienter om de potentielle bivirkninger. Da hun arbejdede som praktiserende læge, havde de et skema, man kunne gå ud fra, når man skulle konsultere potentielle p-pillebrugere.
Men det er heller ikke noget, der fylder meget i psykiatrien, fortæller Helle Krogh.
“Der har været én i psykiatrien med bipolar lidelse, som jeg tog af p-piller. Men ellers har der faktisk ikke været så meget fokus på det i psykiatrien. Men jeg vil da helt klart være opmærksom på det næste gang jeg er der.”
Alting har sin pris Både p-pillebrugere og eksperterne giver udtryk for, at der endnu ikke er den perfekte løsning, hvis man ønsker prævention.
Og som Ellen Løkkegaard formulerer det:
“Intet er gratis. Der findes jo spiraler designet til helt unge kvinder, hvor der er 40% mindre hormonindhold. Men her risikerer man graviditet uden for livmoren.”
Ellen Løkkegaard og Helle Krogh understreger, at de generelt synes, at p-pillen er en god ting. Og at man skal se den polasierede holdning til p-piller i en historisk kontekst, fordi den har været med at frigøre kvinder.
For dem handler det ikke om, at man skal fraråde eller forbyde p-pillen, men målgruppen er nødt til at være oplyste, og lægerne skal sørge for at følge op.
“Det er godt, at unge kvinder kan få p-piller, men jeg synes samtidig, at det er vigtigt, at man udskriver med oplysning om, at der kan være bivirkninger, og at man faktisk også følger op i løbet af de første 3-6 måneder for de helt unge kvinder især,” siger Helle Krogh.
Også Ellen Løkkegaard efterspørger, at læger bliver bedre til at følge op på den helt unge målgruppe for at screene for psykiske bivirkninger. I dag bliver man som p-pillebruger screenet regelmæssigt for at tjekke, om man har tegn på somatiske bivirkninger – særligt blodpropper.
“Der var et systematisk review i Ugeskrift for Læger i 2020, som gennemgik litteraturen på området, både de randomiserede forsøg og kohortestudierne, og de anbefalede, at man oplyste om de psykiske bivirkninger, og faktisk også screenede dem, som var særligt udsatte,” siger Helle Krogh.
Dansk Selskab for Almen Medicin har ikke ønsket at kommentere på grund af manglende ressourcer.
Den har været “enormt kvindefrigørende”, lyder det fra flere eksperter om p-pillen. Spørgsmålet er, om p-pillens heltestatus også har ført til, at dens bivirkninger først er kommet i egentlig fokus inden for de sidste 10 år? Eller har kvinders generelle sundhed bare været underprioriteret i forskningen?
Her er en jeg-fortælling fra p-pillen med input fra eksperter.
Jeg har mange navne – blandt andet Yasmin, Microgyn, Denise og Anastrella. Du kender mig nok bedst under fællesnavnet ‘p-pille’. Jeg er en lille pille, nogle personer tager hver dag blandt andet for at undgå at blive gravide. Men jeg kan også være behjælpelig med at kontrollere menstruation, mindske menstruationssmerter, mindske akne og stabilisere humøret.
For det meste er jeg en lille hvid pille med et tyndt lag sukkerovertræk. Inde i mig finder man to forskellige hormoner – gestagen og østrogen. Hormonerne gør, at jeg forhindrer ægløsning.
Men alting har sin pris, og jeg må beklage, at jeg ligesom al anden medicin også kommer med nogle mindre heldige potentielle bivirkninger. Jeg øger nemlig blandt risikoen for både blodpropper og depression. Men på trods af det har jeg været – og er stadig – en af de mest populære præventionsformer i Danmark.
Hormonspiralen er godt nok ved at overhale mig, men særligt hos de helt unge er jeg stadig den mest populære. Dette på trods af, at det er den gruppe, der er i størst risiko for at blive deprimerede eller ende på antidepressiv medicin.
Min rejse startede lidt tumultarisk. Jeg er 62 år gammel. Og jeg kom til verden i USA i 1960 efter mange års kamp fra kvindesagsforkæmperen Margaret Sanger. Hun havde hele sit liv arbejdet for kvinders ret til graviditetskontrol. Det var nemlig ikke en sjælden ting, at kvinder døde i fødselssengen, fik for mange børn til at kunne brødføde alle, eller opsøgte tvivlsomme ”læger”, der kunne udføre en abort – hvilket desværre ofte kostede dem livet.
Efter mange års aktivisme kom en rig kvinde ved navn Katherine McKormac Margaret Sanger til hjælp.
McKormac havde pengene, og Sanger havde overtalelsesevnerne. Og det førte til, at hormonforskeren Gregory Pincus gik med til at se på mulighederne for at lave mig.
Men mit egentlige formål måtte holdes skjult. Det var ikke lovligt at forske i præventionsformer i 50’ernes USA.
Derfor kom jeg også på markedet som middel mod menstruationssmerter til at starte med. Men der skulle kun gå et par år, før jeg blev markedsført som præventionsmiddel – og min mission blev offentlig kendt.
Der gik seks år, og så kom jeg også til Danmark. Det var i 1966. Dengang blev jeg blandt andet beskrevet som “det næsten ideelle middel” af Inge og Steen Hegeler – forfatterne til ‘Kærlighedens ABZ’.
Med hjælp fra mig kunne kvinder få kontrol over deres egne kroppe. Men du skal ikke bare tage mit ord for gode varer.
Helle Krogh er læge og medstifter af Normkritiske Læger, hvor hun sammen med en kollega forsøger at gøre op med diskrimination i sundhedsfaget.
“Altså, jeg synes jo generelt, at p-pillen har været kvindefrigørende og er en god ting, og for mange hjælper den jo. Hvis man bliver ufrivillig gravid eksempelvis, kan det jo være traume at skulle igennem en abort,” siger hun blandt andet.
Men spørger man Ellen Christine Leth Løkkegaard, som er koordinerende Professor, overlæge og ph.d. ved Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Nordsjællands Hospital, så er det måske også derfor, at man har været tøvende med at se på mine mindre gode sider.
“Jeg tror, man skal tænke det historisk, fordi mange af dem, der har været med, siden den overhovedet kom på markedet, er jo så overvældede af den fuldstændig fantastiske mulighed, der kom for ikke at leve med frygten for at blive gravid hele tiden. Og p-pillen kom jo på markedet, før den frie abort gjorde det. Så jeg tror, det ligger meget dybt i gamle læger og gamle gynækologer, og man har egentlig ville gå ret langt for at have seksuel frihed. Så entusiasmen har hængt ved i generationer. Uønskede graviditet er jo noget møg,” lyder det fra Ellen Løkkegaard.
Det bringer os til i dag. For i 2016 fandt man endegyldigt ud af, at jeg ikke kun forhindrer graviditeter – og hjælper med alle de andre gode ting. Nej, for hos teenagere, der spiser mig, fordobler jeg faktisk også deres relative risiko for at få en depression eller ende på antidepressiv medicin.
Mit image har ikke været det samme siden, og pludselig er der opstået en debat om mig. Nogle mennesker synes stadig, at jeg er fantastisk. En del, faktisk. Det er blandt andet fordi, jeg stadig er rigtig god til det, jeg i skjul blev opfundet til: at forhindre uønskede graviditeter. Men også fordi jeg kan behandle endometriose.
Det er en kronisk sygdom, hvor væv, der minder om livmoderslimhinden, også sætter sig andre steder end i livmoderen. Endometriose rammer op mod hver 10. danske kvinde i den fertile alder, og kan i værste tilfælde medføre kroniske og invaliderende smerter, men også nedsat fertilitet.
Jeg kan hjælpe, fordi jeg kan stoppe menstruationen, som er det, der forværrer tilstanden.
Men faktisk føler nogle af kvinderne, der lider af endometriose, at de bliver udskammet, fordi de bruger mig som behandling på voldsomme smerter og blødninger.
På den anden side er der en masse, som synes, at der ikke er nok fokus på mine mindre heldige bivirkninger. De fortæller, hvordan det har overrasket dem, at jeg har påvirket deres hjerner og følelser, og hvordan deres læge ikke oplyser dem tilstrækkeligt om min risiko for at påvirke dem psykisk.
Øjvind Lidegaard er en af de forskere, som beviste, at jeg desværre har nogle uheldige psykiske bivirkninger. Og han oplever også, at debatten om mig er polariseret.
“Jeg bliver tit spurgt om, hvorfor jeg hader p-piller. Og det første, jeg siger, er: Jeg hader sgu ikke p-piller. På nogen måde. Jeg vil bare gerne have, at kvinder er klar over, hvilke fordele og ulemper det indebærer at tage p-piller,” siger Øjvind Lidegaard fortsætter:
“Og det med depression synes jeg er særligt vigtigt. Det skyldes for det første, at man ikke har været særlig opmærksom på det tidligere. Blodpropperne har man jo snakket om i mindst 40-50 år, så dem er alle de praktiserende læger vældigt opmærksomme på.”
Helle Krogh tænker også, at kvinders sundhed og særligt psykiske sundhed måske ikke har stået øverst på forskernes to-do-liste.
“Jeg tror, noget af det har at gøre med, at noget forskning og kvinders sundhed altid har været underprioriteret, især unge kvinders psykiske velbefindende,” lyder det fra hende.
Min fremtid kan godt se lidt sort ud, hvis man udelukkende ser på tallene. Men heldigvis gør jeg stadig livet nemmere for en masse kvinder.
Og måske … forhåbentligt kan forskere gøre mig bedre eller finde et alternativ til mig en gang.
Forbes havde i 2018 et bud på, hvordan kvinders sundhed prioriteres i forskningen. De kunne berette, at kvinders sundhed kun fylder 4 pct af den samlede finansiering af forskning på sundhedsområdet. Den resterende forskning har et mandsspecifikt fokus. Det betyder altså, at de resterende 96 pct sundhedsforskning foretages fra et mandligt udgangspunkt, selv om det handler om ting, der også rammer kvinder.
Øjvind Lidegaard kan dog fortælle, at der er få lægemidler i verden, som er undersøgt lige så grundigt som mig. Der er virkelig mange studier, hvor jeg er omdrejningspunktet. Men de fleste er, ifølge ham, lavet helt forkert.
“Skal man undersøge sådan noget som depression, skal man starte med at følge kvinderne, når de begynder at bruge p-piller. Det der med at begynde at undersøge en kvinde, der har spist p-piller i 10 år, og så høre hende, om hun er deprimeret – det giver ingen mening, for hvis hun var det, så var hun jo holdt op,” siger han.
For dem, der bruger mig, kan det godt være lidt af et problem, at studierne er lavet forkert. Studierne bliver nemlig brugt til metaanalyser, og det er den slags, der danner grundlag for den information, der står i min indlægsseddel. Uanset, om jeg hedder Yasmin, Microgyn, Denise eller Anastrella.
Ifølge Øjvind Lidegaard er det ikke en “særlig kvalificeret måde at lave analyser på”. Og i sidste ende betyder det, at den information, der findes om mig, ikke når ud til dem, jeg bliver spist af.
“Der er ingen tvivl om, at nogle kvinder udvikler depression af at bruge p-piller. Det er en kendsgerning, og enhver, der påstår, at det ikke er bevist endnu – det er noget bullshit. Det er dokumenteret, så det, vi skal diskutere nu, er: Hvordan skal vi så forholde os til den nye viden? Hvem skal vi informere om den? Hvordan skal vi informere om den? Og hvilke konsekvenser må der drages af den?” siger han.
… Men når jeg så at blive 100 år gammel?
Det er ikke til at vide.
Men min historie er i hvert fald et eksempel på, at vi hele tiden bliver klogere.
For 50 år siden var jeg en frelse og et privilegie. Jeg er ikke perfekt, men som det ser ud lige nu, er jeg den bedste løsning for de fleste. Vi skal bare huske, at det er jeg ikke for alle. Derfor skal folk kende til mine uhensigtsmæssige sider, før de begynder at bruge mig.
Der er mange måder at gå til lægen på. Der er også mange måder at snakke om prævention.
Og er du lidt ny i det, er der hjælp at hente lige her.
Måske overvejer du at starte på prævention, fordi har du hørt dine veninder snakke om, at de en gang imellem springer en menstruation over, eller at de har prøvet noget, som har hjulpet dem med at komme af med deres menstruationssmerter.
Måske har du fået en kæreste og vil gerne beskytte dig fornuftigt, men synes, at det er akavet eller besværligt at bruge et kondom.
Måske er det ingen af delene, og du vil bare gerne vide, hvad du har af muligheder – og hvad mulighederne betyder for din krop.
Uanset hvad, skal du omkring din praktiserende læge først.
Og uanset hvad, er det vigtigt, at når du går derfra – ja, så føler du faktisk, at du har forstået, hvad det hele egentlig går ud på.
Men hvordan gør man lige det?
Vi har samlet seks trin til dig herunder, så dit besøg hos lægen kan foregå med ro i maven. Og så du går klogere derfra.
Fortæl din læge, hvad du har gjort dig af overvejelser op til jeres snak. Hvad synes du selv, du har af behov?
Spørg din læge, hvad du har af muligheder. Der findes mange former for prævention, og det, din veninde bruger, er ikke nødvendigvis det rigtige for dig.
Din læge har pligt til at informere dig om både virkning og bivirkninger. Når du og din læge begynder at nærme jer, hvad der måske kunne være rigtigt for dig, kan du altid spørge yderligere til de bivirkninger, der bliver nævnt. Hvad er risikoen for dem?
Husk, at der er mulige bivirkninger ved al slags medicin, og at det ikke er farligt at tale om dem. Det farlige er, hvis ikke du kender dem, for så kan du ikke reagere på dem.
Spørg ind til, hvordan du kan genkende tegn på bivirkningerne – og hvad du skal gøre, hvis du oplever dem. ”Hvordan er det nu med det der hjertestop, hvordan kan jeg mærke det?” eller “Hvis jeg nu kan mærke, at jeg føler mig ked af det, eller at noget er anderledes, hvad skal jeg så gøre? Må jeg så komme forbi dig igen?”. Alle spørgsmål bør være velkomne.
Du behøver ikke beslutte dig for, hvilken prævention du vil have lige med det samme. Hvis du gerne vil snakke med dine veninder, forældre, storesøskende eller en helt fjerde om det, inden du beslutter dig, kan du bare aftale med din læge, at du kigger forbi igen på et andet tidspunkt.
Denne guide er lavet i samarbejde med læge Helle Krogh.
